Hvad er healing?

Der findes ingen præcis definition på, hvad healing er. Som udgangspunkt er healing baseret på teorien om, at kroppen har sit eget energisystem, hvor kroppen gennemstrømmes af en livsenergi, som cirkulerer i bestemte baner eller strømme.

Det er vigtigt, at denne energi får lov til at bevæge sig frit, da det medvirker til fysisk og psykisk velbefindende. Der kan opstå ubalancer i kroppens energi systemet, hvilket kan vise sig som sygdom eller i form af blokeringer forskellige steder i kroppen.


Hvor passer Reiki-healing så ind?

Reiki-healing kommer oprindeligt fra Japan, men er udbredt i resten af verden. Reiki-healeren kanaliserer universel livsenergi over i klienten ved at lægge sine hænder på klientens krop i bestemte fastlagte positioner. Reiki-healing bidrager til at aktivere klientens selvhelbredende kræfter. Disse selvhelbredende kræfter vil så tage kampen op mod ubalancerne i kroppen.

Reiki-healing genopretter balance i krop og sjæl, opløser blokeringer i kroppen, styrker immunforsvaret, udrenser affaldsstoffer og øger kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv.

Klienten får derved et bedre velbefindende, og øget livsglæde. Reiki-healing øger energi-gennemstrømningen, hvilket gør at vi får mere energi og styrke til tanke og handling samt større modstandskraft mod sygdomme.

Man behøver ikke være syg for at modtage healing. Reiki-healing bruges også forebyggende og er effektiv sammen med andre behandlingsformer. 


At modtage en Reikihealing kan føles som varme, afstressende og som en særlig lethed i krop og sind. Efter selve behandlingen arbejder healings-energien videre i kroppen.

Hvad er Reiki energien

Reiki energien i fysisk behandling eller ved fjernhealing er universel livskrafts-energi. Den er kun positiv og kan aldrig skade. Den energi du vil modtage, kommer ikke fra mig, men igennem mig og udgår fra universet.

Ved Reiki healing, om den er fysisk eller fjernhealing, kan jeg ikke garantere, at du vil mærke noget, vi er alle individuelle, hvorved selve oplevelsen ved fjernhealing også er meget individuelt. Nogen er meget modtagelige og mærker f.eks. en form for varme i kroppen, mens andre ingenting mærker, men Reiki healing har sin egen intelligens og arbejder altid for modtageren, uanset hvad du fysisk måtte føle under healingen.  

Uanset hvad der sker – så sker det som er rigtig for dig på det tidspunkt.




Baggrund_behandlinger

 

Min historie

Jeg har altid været draget mod det alternative i vores faktabaserede verden.

Lige fra barns ben har der været et eller andet udefinerbart omkring mig, det noget har jeg først, i en relativ sen alder, fundet ud af, hvad var – nemlig evnen til at heale.

Igennem et personligt healing forløb har jeg fået indsigt i, at jeg havde disse evner, samt jeg bare skulle slippe dem løs.

Det er dog hellere sagt en gjort, men efter en del søgen fandt jeg frem til at Reiki healing var det rigtige for mig.